Træning i Hellerup op til Påskestævnet og Nordic League

I lørdags var vi på vandet for anden gang i år, og endnu en gang var vejret perfekt med 6-7 m/s og sol. Siden sidste gang har vi nu fået lavet nyt hængestropsystem, justeret cleats og fået nyt fokkeskøde. Specielt de nye hængestropper er super gode, så tak til Frederik fra NS for hjælpen.

Vi er jo stadig totalt rookies i båden, så på vandet leger vi bare med de forskellige manøvre og forsøger at finde en smart måde at gøre tingene på. Vi lærer hver gang, men vi føler lidt, at vi forsøger at opfinde den dybe talerken igen, så vi håber snart at se nogle andre både på vandet, så vi kan kopiere fra dem i stedet…

Cheval Blanc, 151, forsøgte sig med en hemlig træning om morgenen i bedste AC stil, men vi spottede dem og de lovede at sejle med os om 14 dage og igen weekenden inden Påskestævnet.

Ellers sejler vi igen nu på søndag den 3. april kl. 10.

Vi ses.

2 Replies to “Træning i Hellerup op til Påskestævnet og Nordic League”

  1. Fedt!!! Så er der race… Vi glæder os helt vildt til lidt konkurrence. Vi regner med at tage på vandet kl. 10, så vi er nok på havnen ca. kl. 0900.

Skriv et svar