CB66′ere i Svanemøllehavnen

Den største koncentration af CB66'ere er i Hellerup, desværre er pladsen trang og der er derfor ikke plads til alle. Jeg har derfor haft min CB'er på land i Svanemøllen (Svaneknoppen) i år. Et fint sted med god plads og en glimrende rampe. Desværre har det været usikkert om vi kunne få lov til at blive på pladsen, der har blandt andet været usikkerhed om en bådtype som CB66 måtte benytte rampen.

Jeg har derfor haft en mail korrespondance med Svanemølle Havnen, Sejlklubben Sundet, SBSS og KØS om mulighed for brug af rampen og plads på land i sejlsæsonen. Efter de første forbeholdne tilbagemeldinger, havde jeg ikke den store tro på at det skulle lykkes at få lov, men efter et møde mellem havnen og klubberne er jeg blevet ringet op af Jørn Drasbech fra Sejlklubben Sundet, som var meget positiv overfor vores tilstedeværelse.

 

Vi får lov til at benytte rampen, også med med bil. Det er deres plan at lave flere pladser til CB66'er, da de gerne ser vi bliver så mange som muligt for at få en aktiv havn. Derudover vil de arbejde aktivt for at vi får en 20 fods container til vores sejl og grej, en container vi kun har nøgle til.

 

Endelig vil Svanemøllen gerne lægge billet ind på vores Dm i 2013.

 

Fra Svanemøllen er der ikke den store afstand til aftenmatcherne i Hellerup. Dejligt at der nu er plads til endnu flere CB66'ere og dermed endnu en grund til at vælge CB66.

Venlig hilsen

Christian Tofft  

One Reply to “CB66′ere i Svanemøllehavnen”

  1. Hey
    Super ide´og arbejde Christian ! Håber det giver smæk fyldte havne med cbér på de kanter 🙂 Kan desværre ikke komme til nytårs sejlads da jeg er på arbejde på mit snowboard et lækkert sted i Østrig…
    SES DEN-134
    Jacob  

Skriv et svar