Kielerugen dag 1

Så er der nyt fra Kiel.

Første dagen bød på luft og 3 sejladser. Rygterne går at det var på lange baner. Eigil Mølgaard har lagt sig i spidsen med et point ned til den delte 2 plads med Anders Nyholm og Niklas Stenum.

se resultater løbende her

http://race-results.kielerwoche.de/

Beretning fra Nyholm og co

Første afdeling af Nordic League blev i weekenden afholdt i Rungsted. Efter en sløv start på vores tid i klassen, med aflysninger 4 ud af 5 stævnedage, fik vi endelig et stævne med masser af korte, intense og spændende sejladser. Det blev til 3 stk. om lørdagen og hele 6 sejladser om søndagen…

19 både stillede til start og vejrguderne kvitterede med solskin og lækkert sejlvejr. Lørdag bød på 2-4 m/s på fladt vand. Der var derfor ret nemt at få båden til at sejle hurtig, så det var ofte ret tæt når bådene kom ind til topmærket. Vi havde selv en noget nær perfekt dag, med serien 2,1,1 og en klar føring i den samlede stilling. Vi lavede gode starter, sejlede hurtigt og da taktikken også var rigtig, så bliver sejlsport nogen gange rigtigt nemt. Vi var selv meget overraskede over vores stabilitet, men var klar over at det ville blive svært at leve op til.

Efter lørdagens sejladser var der Tapas og heldigvis valgte de fleste at støtte op om arrangementet og nyde et par timer i det gode vejr sammen med de andre sejlere. Vi vil også snakket med en lille svensker i Gill-tøj, som sejlede ind i os 4 min inden første sejlads. Han havde ikke set os, før vi lå helt tæt på ham, og han troede vi jagtede ham som i en match-race start. Vi var dog bare på vej op til linjen for at se på vinden, da han begyndte at sejle ned i os. Vi tænkte sikke en klovn, som ikke kan sejle båden og så var vi videre. Ingen skader, protester eller skældsord.

Dagen efter var forholdene ikke meget anderledes. Der var dog krapsø, hvilket kom til at koste os dyrt. Vi startede hvor vi sluttede om lørdagen og kunne kort tid efter start se, at vi igen var i top tre. Desværre løftede bådede på den anden side af banen kort efter 10-20 grader og vi måtte lave en masse slag på midten af banen for at få det bedste ud af den vind vi havde. Vi var dog ikke klar over, at vi mistede 2 bådslængder i hver vending og kort efter var vi helt ude af top 10, hvilket vi ikke formåede at hente igen.

I de næste sejladser fortsatte vores problemer. På grund af de krappe bølger fik vi fejltimet starterne, hvilket resulterede i, at vi ikke kunne sejle derhen på banen hvor vi gerne ville, så det hele blev til en stor negativ spiral, hvor det ene dårlige resultat efterfulgte det andet. Vi kæmpede hvad vi kunne i midten af feltet, men vores manglende erfaring i båden gjorde, at vi kun sjældent trak det længste strå i nærkampene og derfor slet ikke fik det ud af det, som vi burde med vores fart. Først i sidste sejlads spillede det hele igen, og efter en god start sejlede vi ind over hele feltet og herfra øgede vi hele vejen rundt og kom i mål med et stort forspring ned til feltet.

Vi var derfor ret skuffede over vores samlede resultat, men set i bakspejlet, så var det nogenlunde hvad vi havde forventet. Det var bare ikke sjovt at være i så store problemer lige efter en så god dag, som vi havde om lørdagen. Men vi fik vist at vi kan være med hvor det er sjovt og selv i vores dårlige sejladser havde vi nogle rigtig tætte og spændende race, hvor vi konstant blev presset af bådene bagfra.

Vi ender med at tabe stævnet med bare 4 point og alligevel blev det kun til en samlet 4. plads, hvilket vidner om hvor tæt det var mellem bådene. Bare 5 point fra nummer 1 til 5!!!

Og hvem sluttede øverst på podiet? Det gjorde den lille svenske Gill-sejler, som vi dagen inden havde rystet på hoved af, da han sejlede ind i siden på os…

Skudstart for 2011 CB66 Nordic League

2 dage, 19 både på startlinien, masser af sol, 9 sejladser og et stævne der ikke var afgjort før sidste båd havde krydset linien i sidste sejlads. Bedre start på 2011 CB66 Nordic League kan man næppe ønske sig.

KDY i Rungsted var i weekenden vært for prologen i den nye nordiske liga for CB66 klassen. Stævnet blev sejlet i lette vindforhold, men det til trods lykkedes det for arrangørerne at få gennemført 9 fair og meget spændende sejladser.

Den springende vind betød at mange forskellige besætninger var fremme og vise flaget, og selv klassens top teams måtte indkassere placeringer langt nede i feltet. Da de enkelte delstævner i ligaen sejles uden fratrækker, var intet afgjort før sidste sejlads, men det blev dog Tomas Skålen i SWE-48 der løb med den samlede etapesejr foran Søren Pehrsson og klassemestren Michael Casparij. Blot 5 point adskilte nr. 1 fra nr. 5!!!

Stævnet bød på flere overraskelser, bl.a. blev CB66-nybegynderen Anders Friis, i DEN-162 flot placeret som nr. 6

Top 5 for prologen:

1. SWE-48  Tomas Skålen  -  39 pts
2. DEN-155  Søren Pehrsson  -  40 pts
3. DEN-164  Michael Casparij  -  42 pts
4. DEN-165  Anders Nyholm  -  43 pts 
5. DEN-151  Eigil Mølgaard  -  44 pts
 

Se de samlede resultat for prologen her og følg med i ranking for 2011 CB66 Nordic League

Se den flotte omtale af stævnet på minbaad.dk og baadmagasinet.dk

Søren Svarre fra sejlfoto.dk var på pletten i en af KDY's RIB, og de fine billeder er lagt i galleriet under 2011, her

Lækre jakker på højkant til prologen


Som endnu et tegn på at CB66 klassen er den sjoveste klasse at sejle i, er der til Prologen skaffet nogle lækre sponsorpræmier. Det er JMarine der sponsorerer præmier til de heldige besætninger der bliver bedst placeret eller bedste placerede mix-besætning. Hvis en mix-besætning er bedst over-alt, går det andet sæt til nr. 2

Præmierne er lækre Musto Corsica Jacket's,

med broderet CB66 Racer logo på brystet.

Jakken er vandtæt, åndbar og fleeceforet.


For at være berettiget til at modtage præmien er det en betingelse at hele besætningen er med til præmieoverrækkelsen.


Vi ses til Prologen,


Bestyrrelsen

Flot start på den nye sæson

Her er video optaget fra DEN-164 samt DEN-139. Vi prøver at få ekstern video til prologen. Det er stadig muligt at tilmelde sig til Prologen og man bør stærkt overveje det, da DMI nu lover 5-6 m/s fra nordøst og masser af sol:^) Vi er pt. 18 både tilmeldte.

Men det holdt hårdt, da vi efter førstedagens manglende vind frygtede at den også udeblev på andendagen. Med 3-5 m/s fra Nord, gennemførte CB66-klassen 5 sejladser i noget nær de perfekte forhold. Video fra de 2 hurtigste både på vandet:^) kommer senere.

Top 3 Besætninger:

1. DEN-139  Mikkel West-Nørager

2. DEN-164  Michael Casparij

2. DEN-165  Anders Nyholm

Resultater