Nyholm og Team Rydder Bordet ved Café Opera Cup

Anders Nyholm, Jonas Borup og Christian Schaffilitzky de Muckadell afsluttede en fænomenal sæson ved at tage den samlede sejr i den ligaen og det Nordiske Mesterskab ved weekendens store finalestævne i Stockholm.

Nacka Strands Yacht Club i det centrale Stockholm dannede i weekenden rammerne om det stort anlagte finale stævne, hvor både vinderen af ligaen og de nordiske mestre skulle kåres.

Alle sejlere blev indlogeret på det trendy Hotel J og sejladserne blev afviklet lige udenfor havnen og hotellet. Det afgørende stævne i ligaen blev afviklet fredag og lørdag formiddag – fredag i noget nær perfekte forhold, mens lørdag bød på meget svag vind. Alt i alt lykkedes det fredag og lørdag at gennemføre 8 sejladser, hvilket betød at vinderen af ligaen kunne kåres. Ikke helt overraskende kunne Anders Nyholm og team kåres til vindere af ligaen, og samtidig stod det klart hvilke 6 teams der var kvalificeret til at sejle om det nordiske mesterskab. De kvalificerede teams var:

  1. DEN-165 Anders Nyholm
  2. SWE-48  Tomas Skålen
  3. DEN-164 Michael Casparij
  4. DEN-155 Søren Pehrsson
  5. DEN-151 Eigil Møllgard
  6. SWE-156 Jonas Kjellberg

Se den endelige stilling i ligaen her

Efter planen skulle det Nordiske Mesterskab afgøres lørdag eftermiddag over 3 korte sejladser – winner takes it all – men på grund af manglende måtte afgørelsen udskydes til søndag.

Her var der så til gengæld lagt op til et brag af en dyst, og afgørelsen blev præcis så spændende som man kunne have håbet på. Alle sejladserne var utroligt spændende og placeringerne blev byttet rundt konstant. Efter de to første sejladser var der stadig 4 hold med chance for at løbe med mesterskabet – DEN-165, DEN-164, SWE-48 og DEN-155. Spændingen trak ud til det og afgørelsen var ikke fundet før sidste båd havde krydset linien.

Ved sidste topmærke runder DEN-155 først med de resterende placeringer fordelt således at de ville løbe med sejren. Halvvejs nede af sidste løber må DEN-155 overgive føringen til DEN-164 og med DEN-165 lidt tilbage i feltet lå sejren pludselig i Michael Casparij hænder. DEN-164 holdt føringen til mål, hvilket betød at Anders Nyholm i DEN-165 skulle sejle sig op på en 2. plads i sidste sejlads for at hive mesterskabet hjem. 100 meter inden mål ser det ud til at DEN-151 skal tage 2. pladsen, men endnu en flot indsats fra Nyholm og Co. fører dem forbi konkurrenterne og sikrer dem den vitale 2. plads i sejladsen der betyder at de kan fuldende sæsonen med at blive kåret som Nordiske Mestre 2011!

Fantastisk flot og fuldt fortjent! Det var første gang at CB66 klassen afgjorde det Nordiske Mesterskab ved hjælp af finalesejladser, og alle sejlere var enige om at det nye koncept er både spændende og sjovt.

Slutstillingen for Nordisk Mesterskab:

Plac. Sail No Skipper Race 1 Race 2 Race 3 Total
GULD DEN-165 Anders Nyholm 3 1 2 6
SØLV DEN-164 Michael Casparij 4 2 1 7
BRONZE SWE-48 Tomas Skålen 1 3 5 9
4 DEN-155 Søren Pehrsson 2 5 3 10
5 DEN-151 Eigil Mølgaard 5 6 4 15
6 SWE-156 Jonas Kjellberg 6 4 6 16

Middag og fest på Café Opera

 

Udover det flotte arrangement på og omkring havnen, havde de svenske arrangører også sørget for en fantastisk festlig afslutning på stævnet. Lørdag aften blev alle sejlerne hentet i en stor turbåd, og blev sejlet en guided tour rundt mellem øerne i og omkring Stockholm. Turen endte med at vi alle blev sat af ved Café Opera, hvor aftenen fortsatte med galla middag og fest for alle deltagerne.

Land Rover havde sørget for limousine service hele natten og selv de sejlere der holdt ud til det sidste blev transporteret hjem til hotellet med manér.

Det var flot at se 4 danske både kvalificeret til NM, men også ærgeligt at ikke flere danske både havde fundet vej til Stockholm. Der er meget der tyder på at finalen i næste års liga igen kommer til at løbe af stablen i Stockholm, og der skal vi bare have mange flere danske både med!

Se billeder fra sejladserne of festen her

Tilmelding til finalen i Stockholm


Der er nu mindre end tre uger til den store finale i Stockholm. Den svenske klasse har skruet et ekstraordinert program sammen hvor der er fokus på såvel det sportslige som det sociale.

Festen starter fredag, hvor sejladserne om de endelige placeringer i ligaen starter. Kampen fortsætter lørdag frem til kl. 15, hvor de 6 bedste teams dyster om det nordiske mesterskab i tre korte sejladser.

Stævnet afsluttes med en kæmpe fest på Café Opera i det centrale Stockholm.

Lad os fastholde momentum fra DM og få rigtigt mange danske både til Stockholm.

Læs at om stævnet og tilmeld jer på www.nesl.se

Danmarksmestre 2011 – Nyholm, Borup og Schaffalitzky, DEN 165

Efter en fantastisk sæson hvor vi har vundet Kieler Woche, som er verdens største sejlsportsstævne, og de åbne Svenske Mesterskaber, som er kendt som det hårdeste stævne i klassen, var vi på forhånd udråbt til kæmpe favoritter til DM, som blev afholdt i Aarhus 3-4. september 2011. Vores værste konkurrenter var stadig DEN 164 Dirty Diana, DEN 155 Mænd der elsker kvinder og DEN 151 hvor Eigil havde fået Knuden og en lille tysk pige med om bord. Som outsidere var der Fredsø i DEN 138 og Formanden i DEN 139. Desuden havde Krüger fået støvet båden af og fået selskab af lillebror Peter, som er på landsholdet i 49'er og Mads Bendix, som er på landsholdet i Laserjolle, så på papiret skulle de gå direkte i top 3.

Efter en sommer med regn og blæst slog vejret om i dagene op til DM. Solen kom frem, men vinden forsvandt, så vi fik to dage med meget lette og dermed ekstremt svære og udfordrerne forhold. På stævnets første dag fik vi sejlet 4 sejladser. Vi startede ud med en solid 3. plads i første sejlads og rundede som nr. 3 igen i anden sejlads, men kunne ikke holde den på lænseren, og mistede 5 både og sluttede helt nede på en 8. plads. I de to sidste sejladser sad den lige i skabet og med stort overskud i fart og taktik, vandt vi begge sejladser og lå dermed på en 2. plads kun et point fra 1. pladsen i den samlede stilling, som var SWE 55.

De andre danske både havde også haft deres at kæmpe med i den lette vind og det var kun DEN 164, som ikke havde lavet nogle dårlige sejladser og lå dermed som næstbedste dansker. DEN 155, DEN 151, DEN 163 og DEN 139 havde alle lavet en eller flere godt nede i feltet og var derfor allerede et stykke efter, så vi var rigtig godt tilfredse med vores resultater og stillingen inden de sidste sejladser. 

På sidste dagen fik vi sejlet 3 spændende sejladser i endnu sværere forhold. Vi fik endda aflyst en sejlads halvvejs, da vinden forsvandt helt i en periode. Vi fortsatte stilen fra førstedagen og vandt dagens første sejlads suverænt, efter vi ellers var kommet skidt fra start, men igen viste vi, at vores fart, teknik og taktik var lige det bedre end de andres, så vi stille og roligt kunne sejle os op gennem feltet og til sidst krydse målstregen til endnu en førsteplads. I den anden sejlads blev vi fanget i et vindhul og mistede mange placeringer og var på et tidspunkt helt nede på en 8-10. plads, men heldigvis dødede vinden helt på vej ned til målstregen og nu var det vores tur til at ligge i den smule vind der var tilbage, så vi kom godt igen og blev nummer 4.

Da vores værste konkurrenter havde haft det endnu sværere end os, førte vi inden sidste sejlads med hele 13 point til de to næste både DEN 164 og SWE 48. Vi skulle altså bare slutte i top 13 for at blive Danmarksmestre allerede i vores første år i båden og samtidig vinde 4. afdeling af Nordic League. Vi ville dog slutte ordentligt af og efter en god start sejlede vi en rigtig god sejlads hvor vi sejlede så sikkert som muligt i den lette vind og kom i mål som nummer 2 og dermed levede vi fuldt ud op til vores favoritværdighed og kan nu kalde os Danmarksmestre 2011.

1st DEN 165 Anders Nyholm Roskilde Sejlklub

2nd SWE 48 Åmål Tomas Skålén SSÅV

3rd DEN 164 Dirty Diana Michael Casparij Hellerup Sejlklub

4th DEN 138 FREDSØ Jesper Toft Sallingsund Sejlklub

5th SWE 55 Team UK Niklas Stenum SSVe

6th DEN 163 Exocet II Tomas Krüger Andersen KDY/HS

7th DEN 155 Mænd der elsker kvinder Søren Pehrsson Hellerup 

8th DEN 151 Cheval Blanc Eigil Mølgaard Sundet 

Stævnet var samtidig 4 afdeling af Nordic League, hvor vi udbyggede vores føring. Sidste afdeling sejles i Stockholm om en måned, og her går vi efter at fuldende vores sæson med endnu en sejr og titlen som Nordiske Mestre 2011.

Resultater

Lidt video fra Svensk Mesterskab i Marstrand

Video fra DEN-164 fra 11. sejlads:

[youtube=EIcS7beaPnE]

Regatta.nu har lavet et par videoer i forbindelse med SM i Marstrand.

Interview med Janne Drotz fra SWE-55 inden start på stævnet:

[youtube=plA1Bn421xs]

Interview med Anders Nyholm efter en flot første dag:

[youtube=P36ubsp5yXo]

Interview med Carl P Sylvan – 3'er i stævnet og dermed svensk mester:

[youtube=kLwx7VfrvHY]

Svensk Mesterskab i CB66, Marstrand

Tredje afdeling af Nordic League blev afholdt på den lille svenske ø Marstrand, som en del af Marstrand Regattaen. Ud over at tælle til det samlede nordiske mesterskab, så var stævnet også svensk mesterskab, så vores blå/gule naboer havde oprustet og forberedt sig godt til dette stævne. I alt 27 både stillede til start her i blandt 5 danske, 1 norsk og 21 svenske besætninger.

 

Vejret viste sig fra sin bedste side med 22-28 grader, sol og en perfekt søbrise på 4-7 m/s alle 3 dage. Det smukke vejr gjorde samtidig stemningen på land og øen i sig selv endnu smukkere med dens mange gamle huse, fæstningen på toppen og ikke mindst den utroligt smukke placering i skærgården.

 

Der var planlagt 15 sejladser over 3 dage, hvor af ca. 1/3 skulle have 1 times varighed og 2/3 skulle have de normale 30 min. varighed. Vi startede ud med 6 korte sejladser på førstedagen. Det var vores værste konkurrenter fra Kiel, SWE 55, der lagde bedst ud med en serie på 1 og 3 i de første sejladser, mens vi selv lige skulle i gang igen efter 5 ugers pause og måtte tage til takke med en 11. og 5. plads. På dette tidspunkt sagde jeg faktisk til de to andre, at det var tydeligt, at vi ikke havde mulighed for at sejle med om den samlede førsteplads, men at vi måtte bruge stævnet som træning til DM i stedet. Men jeg tog fejl… Herfra tog fanden ved vores båd og sluttede af med 3 andenpladser inden vi vandt dagens sidste sejlads og dermed også dagen. Lige bag os lå nogle unge svenskere i nr. 140 og vores venner i 164.

 

På andendagen blev vi sendt ud på fjorden for at sejle de lange race. Vinden var lidt kraftigere end førstedagen og det viste sig hurtigt, at vi igen havde rigtig god fart og selvom vores starter langt fra var i top, så rundede vi sammen med de førte ved toppen og med super lænsefart fortsatte vi takterne fra dagen inden og lavede 2, 1, 1, 2 og øgede dermed forspringet til de andre til 12 point. Bag var det stadig DEN 164, SWE 140 og SWE 55 som var de stærkeste og kampen om podiepladserne var på ingen måde afgjort inden de sidste sejladser.  

 

På sidstedagen var søbrisen ikke helt så stærk, men til gengæld noget mere ustabil… Vi kæmpede selv lidt med taktikken i de første race. I første race var vi dog flyvende på læns og gik i mål side om side med nummer 2. Andet race tog jeg fejl at tiden i starten og startede bag alle de andre. Noget af en rookie mistake som jeg ikke var ret stort af, men vi kom rigtig stærkt igen hen mod slutningen og var lige ved at komme i top 3, men måtte se os slået på målstregen i en meget tæt målgang med 3 andre både. Tredje race blev en kamp mellem DEN 155 og os. Ved sidste topmærke trak de lidt fra og fik et godt hul på lænseren. De bommede først og vi bummede med på toppen af dem og lige nøjagtig i stand til at sejle op til dem. Her ville skæbnen bare at vi skulle vinde, for lige som vi komme op til dem, springer deres hals-line op og de mister alt tryk i spileren, hvorefter vi nemt kan surfe direkte forbi og i mål som nummer 1 og vinder af stævnet inden sidste sejlads. Sidste sejlads var vores fra start til slut. Vi fik hul allerede på første kryds og mens de andre måtte kæmpe internt nede i feltet, kunne vi sejle helt frit og kunne derfor øge hele vejen til mål hvor vi vandt med over 1 minut ned til nummer to. Et dejligt punktum på en helt utrolig god weekend i båden, hvor alt hvad vi rørte ved blev til guld.

 

Bag os blev det DEN 164 der løb med andenpladsen og den nye unge svenske besætning i 140 tog tredjepladsen.

Svensk Mesterskab

Husk tilmelding til årets svenske mesterskab, der samtidig er tredie etape i årets nordiske liga.

Tilmelding på GKSS hjemmeside

Med placeringen på den berømte ø, Marstrand, bliver dette stævne garanteret en stor fest både på vandet og på land. Et absolut must for alle CB66 sejlere.

7 af de 10 højst rangerede hold i 2011 CB66 Nordic League er allerede tilmeldt stævnet, så der er lagt op til en benhård fight om såvel det svenske mesterskab som den samlede stilling i ligaen. Der er mange hold der kæmper om at sikre sig en af de 6 eftertragtede billetter til det nordiske mesterskab i Stockholm til efteråret, og sejladserne ud for Marstrand vil få afgørende betydning for hvordan pladserne fordeles.

Som bekendt er det de 6 højst rangerende hold i ligaen efter alle fem stævner er afviklet, der kan indløse billet til at sejle om at blive nordisk mester 2011.

Nyholm, Borup og Schaffalitzky vinder Kieler Woche

Endelig lykkedet det os at komme øverst på podiet, efter at have med helt fremme i årets første stævner. Men det holdt hårdt…

Stævnet blev sejlet over 5 dage og i alt 15 sejladser. Det nordeuropæiske vejr med frisk vind og masser af byger gjorde det til et hårdt stævne både fysisk, teknisk og ikke mindst taktisk. Vi var med fremme fra start og lå i top 3 gennem hele stævnet. Inden sidste dagens 2 sejladser lå vi til sølv med 4 point op til den førende båd fra Sverige. I starten var svenskerne meget aggressive og sejlede nærmest match race på os, for at holde os nede i feltet, men det lykkedes os med nød og næppe at slippe fri af deres greb og med super fart på læns strøg vi op gennem feltet og vandt sejladsen med svenskerne lige efter på andenpladsen.

Nu var der kun 3 point op til guldet inden sidste sejlads. Denne gang var det vores tur til at vinde starten og vi fik presset svenskerne ud på højre side af banen hvor der ikke var lige så god vind. Ved første mærke lå vi nummer 3 og svenskerne lidt efter på en 5. plads. Igen sejlede vi en super lænser og vi lukkede hullet op til de to forreste både, mens svenskeren kom op på 4. pladsen. Nu skulle det hele afgøres på sidste kryds op til målstregen. Vi udnyttede hvert et vindpust og på de sidste 100 meter fik vi lige klemt os foran den sidste båd og vi vandt sejladsen. Vi havde gjort hvad vi kunne, og spændte ventede vi på svenskeres resultat. Han blev nummer 4 og dermed stod vi helt lige i den samlede stilling.

Resultatet skulle nu afgøres af hvem af os der har de bedste placeringer. Vi havde begge fire 1. pladser. Vi havde begge tre 2. pladser, men heldigvis havde vi flere 3. pladser end ham og vandt dermed vores første sejr i klassen.

Nummer 2 blev således Niklas Stenum i SWE-55, mens Michael Casparij i DEN-164 sikrede sig den sidste plads på podiet i hård kamp med Eigil Mølgaard.

Resultater fra Kiel

Samlet stilling i 2011 CB66 Nordic League efter 2 af 5 etaper:

1. DEN-165 Anders Nyholm

2. DEN-164 Michael Casparij

3. DEN-155 Søren Pehrsson

4. DEN-151 Eigil Møllgard

5. SWE-31 Frederik Åstrand

Se den samlede stilling i 2011 CB66 Nordic League her

Skudstart for 2011 CB66 Nordic League

2 dage, 19 både på startlinien, masser af sol, 9 sejladser og et stævne der ikke var afgjort før sidste båd havde krydset linien i sidste sejlads. Bedre start på 2011 CB66 Nordic League kan man næppe ønske sig.

KDY i Rungsted var i weekenden vært for prologen i den nye nordiske liga for CB66 klassen. Stævnet blev sejlet i lette vindforhold, men det til trods lykkedes det for arrangørerne at få gennemført 9 fair og meget spændende sejladser.

Den springende vind betød at mange forskellige besætninger var fremme og vise flaget, og selv klassens top teams måtte indkassere placeringer langt nede i feltet. Da de enkelte delstævner i ligaen sejles uden fratrækker, var intet afgjort før sidste sejlads, men det blev dog Tomas Skålen i SWE-48 der løb med den samlede etapesejr foran Søren Pehrsson og klassemestren Michael Casparij. Blot 5 point adskilte nr. 1 fra nr. 5!!!

Stævnet bød på flere overraskelser, bl.a. blev CB66-nybegynderen Anders Friis, i DEN-162 flot placeret som nr. 6

Top 5 for prologen:

1. SWE-48  Tomas Skålen  –  39 pts
2. DEN-155  Søren Pehrsson  –  40 pts
3. DEN-164  Michael Casparij  –  42 pts
4. DEN-165  Anders Nyholm  –  43 pts 
5. DEN-151  Eigil Mølgaard  –  44 pts
 

Se de samlede resultat for prologen her og følg med i ranking for 2011 CB66 Nordic League

Se den flotte omtale af stævnet på minbaad.dk og baadmagasinet.dk

Søren Svarre fra sejlfoto.dk var på pletten i en af KDY's RIB, og de fine billeder er lagt i galleriet under 2011, her

[youtube=3N1RO9Lo2hs]