Årets første sejltur…

Jonas og Christian træner hængemusklerne.

Jonas og Christian træner hængemusklerne

Så kom vi endelig på vandet. Efter en lang vinter uden træning på grund af det kolde vejr, så var vi for en gang skyld heldige med vejret. 7 grader, høj sol og 8 m/s så bliver der bare ikke bedre.

Efter en hurtig tilrigning satte vi båden i vandet i en perfekt vestenvind, og da vi sejlede gennem molehovederne blev spileren hevet i top og kort efter full-planede vi ud på Øresund. Det var fedt og smilene var kæmpe store på os alle 3.

Vi fadt et par mærker og sejlede nogle omgange for at få styr på alle manøvrne. Det var jo kun vores 11 gang i båden, så der er stadig rigtig meget at lære, men det bliver da bedre hele tiden.

Så nu mangler vi kun én ting inden næste weekends træning. Nogle både at måle os i mod…

Vi sejler fra Hellerup igen på lørdag kl. 14 på vandet (jeg har natarbejde, derfor det sene tidspunkt) og alle er mere end velkomne til at komme og give os lidt modstand.

Bare skriv en komentar hvis I kommer, så tager jeg varm kaffe med.

3 Replies to “Årets første sejltur…”

  1. Hej Jonas

    Fedt at i har rykket båden til Hellerup. Jeg regner med at få gjort båden klar i weekenden, så vi ses snart på vandet ;o)

    Simon

Skriv et svar