Nyholm og Team Rydder Bordet ved Café Opera Cup

Anders Nyholm, Jonas Borup og Christian Schaffilitzky de Muckadell afsluttede en fænomenal sæson ved at tage den samlede sejr i den ligaen og det Nordiske Mesterskab ved weekendens store finalestævne i Stockholm.

Nacka Strands Yacht Club i det centrale Stockholm dannede i weekenden rammerne om det stort anlagte finale stævne, hvor både vinderen af ligaen og de nordiske mestre skulle kåres.

Alle sejlere blev indlogeret på det trendy Hotel J og sejladserne blev afviklet lige udenfor havnen og hotellet. Det afgørende stævne i ligaen blev afviklet fredag og lørdag formiddag – fredag i noget nær perfekte forhold, mens lørdag bød på meget svag vind. Alt i alt lykkedes det fredag og lørdag at gennemføre 8 sejladser, hvilket betød at vinderen af ligaen kunne kåres. Ikke helt overraskende kunne Anders Nyholm og team kåres til vindere af ligaen, og samtidig stod det klart hvilke 6 teams der var kvalificeret til at sejle om det nordiske mesterskab. De kvalificerede teams var:

  1. DEN-165 Anders Nyholm
  2. SWE-48  Tomas Skålen
  3. DEN-164 Michael Casparij
  4. DEN-155 Søren Pehrsson
  5. DEN-151 Eigil Møllgard
  6. SWE-156 Jonas Kjellberg

Se den endelige stilling i ligaen her

Efter planen skulle det Nordiske Mesterskab afgøres lørdag eftermiddag over 3 korte sejladser – winner takes it all – men på grund af manglende måtte afgørelsen udskydes til søndag.

Her var der så til gengæld lagt op til et brag af en dyst, og afgørelsen blev præcis så spændende som man kunne have håbet på. Alle sejladserne var utroligt spændende og placeringerne blev byttet rundt konstant. Efter de to første sejladser var der stadig 4 hold med chance for at løbe med mesterskabet – DEN-165, DEN-164, SWE-48 og DEN-155. Spændingen trak ud til det og afgørelsen var ikke fundet før sidste båd havde krydset linien.

Ved sidste topmærke runder DEN-155 først med de resterende placeringer fordelt således at de ville løbe med sejren. Halvvejs nede af sidste løber må DEN-155 overgive føringen til DEN-164 og med DEN-165 lidt tilbage i feltet lå sejren pludselig i Michael Casparij hænder. DEN-164 holdt føringen til mål, hvilket betød at Anders Nyholm i DEN-165 skulle sejle sig op på en 2. plads i sidste sejlads for at hive mesterskabet hjem. 100 meter inden mål ser det ud til at DEN-151 skal tage 2. pladsen, men endnu en flot indsats fra Nyholm og Co. fører dem forbi konkurrenterne og sikrer dem den vitale 2. plads i sejladsen der betyder at de kan fuldende sæsonen med at blive kåret som Nordiske Mestre 2011!

Fantastisk flot og fuldt fortjent! Det var første gang at CB66 klassen afgjorde det Nordiske Mesterskab ved hjælp af finalesejladser, og alle sejlere var enige om at det nye koncept er både spændende og sjovt.

Slutstillingen for Nordisk Mesterskab:

Plac. Sail No Skipper Race 1 Race 2 Race 3 Total
GULD DEN-165 Anders Nyholm 3 1 2 6
SØLV DEN-164 Michael Casparij 4 2 1 7
BRONZE SWE-48 Tomas Skålen 1 3 5 9
4 DEN-155 Søren Pehrsson 2 5 3 10
5 DEN-151 Eigil Mølgaard 5 6 4 15
6 SWE-156 Jonas Kjellberg 6 4 6 16

Middag og fest på Café Opera

 

Udover det flotte arrangement på og omkring havnen, havde de svenske arrangører også sørget for en fantastisk festlig afslutning på stævnet. Lørdag aften blev alle sejlerne hentet i en stor turbåd, og blev sejlet en guided tour rundt mellem øerne i og omkring Stockholm. Turen endte med at vi alle blev sat af ved Café Opera, hvor aftenen fortsatte med galla middag og fest for alle deltagerne.

Land Rover havde sørget for limousine service hele natten og selv de sejlere der holdt ud til det sidste blev transporteret hjem til hotellet med manér.

Det var flot at se 4 danske både kvalificeret til NM, men også ærgeligt at ikke flere danske både havde fundet vej til Stockholm. Der er meget der tyder på at finalen i næste års liga igen kommer til at løbe af stablen i Stockholm, og der skal vi bare have mange flere danske både med!

Se billeder fra sejladserne of festen her

Tilmelding til finalen i Stockholm


Der er nu mindre end tre uger til den store finale i Stockholm. Den svenske klasse har skruet et ekstraordinert program sammen hvor der er fokus på såvel det sportslige som det sociale.

Festen starter fredag, hvor sejladserne om de endelige placeringer i ligaen starter. Kampen fortsætter lørdag frem til kl. 15, hvor de 6 bedste teams dyster om det nordiske mesterskab i tre korte sejladser.

Stævnet afsluttes med en kæmpe fest på Café Opera i det centrale Stockholm.

Lad os fastholde momentum fra DM og få rigtigt mange danske både til Stockholm.

Læs at om stævnet og tilmeld jer på www.nesl.se

Lidt video fra Svensk Mesterskab i Marstrand

Video fra DEN-164 fra 11. sejlads:

[youtube=EIcS7beaPnE]

Regatta.nu har lavet et par videoer i forbindelse med SM i Marstrand.

Interview med Janne Drotz fra SWE-55 inden start på stævnet:

[youtube=plA1Bn421xs]

Interview med Anders Nyholm efter en flot første dag:

[youtube=P36ubsp5yXo]

Interview med Carl P Sylvan – 3'er i stævnet og dermed svensk mester:

[youtube=kLwx7VfrvHY]

Svensk Mesterskab

Husk tilmelding til årets svenske mesterskab, der samtidig er tredie etape i årets nordiske liga.

Tilmelding på GKSS hjemmeside

Med placeringen på den berømte ø, Marstrand, bliver dette stævne garanteret en stor fest både på vandet og på land. Et absolut must for alle CB66 sejlere.

7 af de 10 højst rangerede hold i 2011 CB66 Nordic League er allerede tilmeldt stævnet, så der er lagt op til en benhård fight om såvel det svenske mesterskab som den samlede stilling i ligaen. Der er mange hold der kæmper om at sikre sig en af de 6 eftertragtede billetter til det nordiske mesterskab i Stockholm til efteråret, og sejladserne ud for Marstrand vil få afgørende betydning for hvordan pladserne fordeles.

Som bekendt er det de 6 højst rangerende hold i ligaen efter alle fem stævner er afviklet, der kan indløse billet til at sejle om at blive nordisk mester 2011.

Video fra træningsweekend i Karlstad, Del II

Her er del II med lidt tips og tricks. Bl.a. lidt om storsejlstrim og placering af besætning omborg på båden i den lette luft.

[youtube=qkx8wtrauzI]

Tjek videoen fra den netop afholdte træningssamling i Karlstad, hvor der bliver øvet boat handling i den lette luft.

[youtube=B11aDbtyMI4]

Der ligger også lidt billeder fra weekenden på flickr

Det ser ud til at alle teams er varmet godt op inden sæsonen åbner med påskestævnet om få dage. Hvis ikke I allerede er tilmeldt, så skynd Jer ind på Hellerup Sejlklubs hjemmeside og tilmeld dit team – det kan nåes endnu, og med den vejrudsigt er der vist ingen undskyldninger ;o)

Solen skinner på de aktive….

DEN-155, DEN-151 og DEN-164 havde søndag en helt suveræn træningsdag på vandet ud for Hellerup.

I anledning af selve formandens fødselsdag viste vejret sig fra sin aller bedste side…..

[youtube=sm4mVfKAyeQ]

Ses snart til påskestævnet!!