Team Dirty Diana vinder NSL 2013 og Nordisk Mesterskab i Båstad

FANTASTISK AFSLUTNING PÅ CB66 SÆSONEN I BÅSTAD. LIGA VINDER OG NORDISK MESTER BLEV TEAM DIRTY DIANA, DER KRONEDE EN FLOT SÆSON VED AT GØRE RENT BORD.

Båstad lagde i weekenden en fantastisk kulisse til afslutningen på Nordic League 2013 med årets sidste liga stævne og NM. Stillingen var tæt og der var lagt op til en spændene sæsonafslutning blandt de 14 deltagende både. Vejret bød ind med 8-11 m/s lørdag, tunge skyer og regn så scenen var virkelig sat til en rigtig herredyst. 6 sejladser var planlagt og i toppen af feltet blev det blev en tæt fight mellem de to danske både med Eigil Mølgaard og Michael Casparij & crew. Kun 4 point skilte de to efter dagens sejladser, og det efter mange skiftende føringer og planeture med op til 17 knob. Der blev skabt en pænt hul ned til de svenske forfølgere med Peter Forslund i spidsen.

Lørdag aften havde Sailing Båstad arrangeret et fantastisk hyggeligt middagsarrangement på Peppe’s Bodega. Her blev serveret fantastisk grillmad og fortalt historier fra dagens sejladser. Det var en flok trætte sejlere og selv rorsmændene peb over trætte arme ;o)

Søndag var på alle måder en helt ny dag. Solen skinnede og der var en let brise fra vest. Der var planlagt to sejladser til at afslutte og afgøre liga stævnet, og dermed det endelige resultat i årets NSL liga. I toppen var det DEN-164 og DEN-151 der kæmpede og sejren, men en 2. og en 1. plads holdt Michael Casparij og crew fast i sejren og dermed også den samlede sejr i NSL 2013, mens Eigil og team sejlede sig op på den samlede andenplads i ligaen.

Større spænding var der en smule længere nede på listen, hvor den svenske båd med Anders Hellekant, der sejlede med sine 3 børn, lavede et ryk op ad listen og med en 3. plads i stævnet fik tilkæmpet sig en plads i finalen. Det samme gjorde den danske båd med Jesper Arentoft der flot sluttede som nr. 5 i stævnet.

NM skulle afgøres mellem 7 både i 3 korte sejladser á ca. 20 min. Varighed på den sædvanlige op-/nedbane. Startlinjen var kort, og der var kamp om pladserne. Svenske Julia Wännerdal lagde stærkt ud med en 1. og førte inden sidste sejlads med 3 point til Michael Casparij, Eigil Mølgaard og 4 til Jonas Kjällberg. Men i korte sejladser kan alt ske, og med den anden 1. Plads i træk, kunne Michael Casparij og crew kåres som nordiske mestre. 1 point foran Julia  og 2 point til Jonas.

Resultat Nordisk Mesterskab 2013

Stor tak til Sailing Båstad for et fantastisk stævne, både til lands og til vands, og tak til alle deltagerne i årets NSL. CB66 klassen ser frem til endnu en fantastisk sæson i 2014.

Se flotte billeder fra stævnet her: http://sailingbastad.se/cb66-2013/bilder/

Resultatliste for liga stævnet: http://sailingbastad.se/cb66-2013/resultat-2/

Resultat for NM: http://sailingbastad.se/cb66-2013/resultat-nom/

Slutstilling i NSL 2013: http://sailingbastad.se/cb66-2013/files/2013/09/NSL-Total-2013.pdf

Gense sejladserne på TracTrac: http://www.tractrac.com/index.php?page=eventpage&id=344

Comments are closed.