
Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores kære sejlkammerater Line, Andreas og deres søn Gustav tragisk er omkommet i en privat flyulykke i Schweiz mandag aften.
Line og Andreas har i mange år været en uundværlig del af CB66-klubben – som stærke konkurrenter, gode holdkammerater og frem for alt nære venner. De delte deres passion for sejlads med os alle, og i de senere år blev glæden endnu større, da Gustav trådte ombord og sejlede sammen med sine forældre.
Det er ufatteligt og ubærligt at skulle tage afsked på denne måde. Vi vil savne dem dybt – på vandet, på havnen og i fællesskabet, hvor de altid skabte gode oplevelser for os alle.
Vores tanker går til Andreas’ to børn og hele den berørte familie i denne svære tid.
Æret være deres minde.