Vi behøver ikke producere alle stævner efter samme drejebog så nu skal der ske noget radikalt anderledes.
Freestyle stævnet kommer til at bestå af en række forskellige discipliner du normalt ikke hører om i fortbindelse med kapsejlads.
Den aktuelle liste kan du læse om her, men rygterne svirrer og tingene kan let ændre sig inden vi kommer til eventet.
De nærmere planer for weekenden følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 10-11. august.
Du kommer med garanti ikke til at kede dig !!!!
250meter sprint & topfart
Der sejles på en halvvinds bane med en startlinje og en mållinje 250 meter længere fremme.
Hver båd får et start slot på 1minuts varighed og må selv vælge hvornår linjen passeres.
Vent på det rette vindpust, men starter du for sent er det en DNS.
Der er ikke noget med at sejle dybt og taktisk. Speederen skal bare helt i bund for at vinde.
Sejltid og topfart måles med strava app’en på mobilen.
Staffet
Vi deler deltagerne op i 2 eller flere hold med hver 3-4 både.
Hver hold stiller til starten med en deltager.
Der sejles en omgang på en ultra kort op-ned bane og når en deltager passerer målstregen gives stafetten – en fender – videre til næste båd på holdet.
Første hold i mål har vundet.
Der er få regler og f.eks må der gerne byttes rundt på sejlerne indenfor et hold.
Vi forventer holdene gør alt for at vinde.
Duel Slalom
Der udlægges to parallelle slalom baner og bådene duellerer to og to mod hinanden.
Banelederen fløjter en duel igang hvorefter man må sætte spileren og drøner ned af slalom banen.
Målgangen er efter sidste slalom mærke.
Der forventes cirka 10 mærker på hver bane og der sejles kun læns således at flere dueller kan være i gang på banen samtidig.
Foruden en sjov disciplin er det osse god øvelse i bomninger og fart.
Holdsejlads
Vi deler bådene op i 3 hold og der sejles på traditionel to runders op-ned baner.
Holdene sejler efter et samlet resultat og taktikken skal optimeres efter det samlede resultat.for holdet.
Vi lægger point sammen for alle både på hvert hold og derefter udregnes det samlede resultat. Top og bund er om ikke i samme båd så i det mindste på samme hold og den individuelle præstation belønnes ikke da det er holdets samlede resultat som tæller.
Holdene sammensættes så hvert hold har både øvede og mindre øvede både på holdet og vi kan forvente en del coaching fra de øvede sejlere til holdets øvrige både.
Andre Discipliner
Har du kommentarer og/eller forslag til arrangementet så ring og overbevis Per Baatrup om sagen på 21440939. Han er særdeles lydhør og modtagelig for input – siger han altså selv.