Svensk Mesterskab 2012, 24. – 28. Juli i Marstrand

Så er tilmeldingen til en af årets helt store begivenheder åben. Det svenske mesterskab sejles ligesom sidste år i Marstrand som en del af det legendariske Marstrands Regattan.

Udover CB66'ere, så deltager også X-99 og Dragerne i dette stævne, så der er lagt op til en sejlerfest af de helt store. Sidste års svenske mesterskab står som et af højdepunkterne fra sidste års liga – dels på grund af det store felt, og dels på grund af de helt unikke forhold i Marstrand, hvor sejladserne kan sejles i arena-lignende forhold med masser af tilskuere på klipperne.

Vi vil fra klassens side opfordre alle til at prioritere dette stævne og tage med til sejlerfesten på Marstrandsøen.

Notice of Race | Tilmelding | Deltagere | Stævnets hjemmeside

Pga. det store antal sejlere der forventes at deltage i dette stævne, må der forventes et vist pres på hotellerne på og omkring Marstrand, så skynd Jer at få booket hotel.

Program

Wednesday July 25
10.00 – 17.00 Measurement, Safety Inspection, Registration
15.00 Tune up
19.00 Opening ceremony

Thursday July 26
08.00 – 09.00 Measurement, Safety Inspection, Registration
09.30 Skippers meeting
11.00 First warning signal

Friday July 27
09,30 Skippers meeting
11.00 First warning signal

Saturday July 28
09,30 Skippers meeting
11.00 First warning signal
19.00 Prize giving ceremony
19.30 Regatta party

Sejlerhilsner

Simon, DEN-164

Video fra ABAX Regatta Gilleleje

Nyd denne video fra søndagens sejladser samt lidt interview med Rasmus Knude samt Dommeren "Hønse" der afholdte sejladserne på vandet helt efter CB66 ånden. I kan godt glæde jer til en lille video fra lørdagens enkelte sejlads som kommer meget snart, denne er fra DEN-164 og optaget ombord.

[youtube=j77Vzec0FPU]

Tak for et fantastisk godt stævne,

Formanden

ABAX CB66 Nordic Sailing League 2012

I weekenden var Gilleleje Sejlklub vært for årets første grade 1 stævne for CB66. Der var lagt op til en rigtig herredyst, da alle vejrudsigterne lovede kuling med vindstød af stormstyrke lørdag. Dette fik arrangørerne til torsdag aften at udsætte første sejlads til lørdag kl. 13, hvilket jeg synes var en super beslutning, da vi dermed slap for at sidde og vente på havnen i 4 timer.

 

Lørdag formiddag var der 13 m/s i middelvind og 19,2 m/s i max, hvilket fik dommeren til at holde os på land. I stedet blev der tændt op i grillen og så var ABAX Danmark vært for pølser, øl og vand til alle sejlere og hjælpere i stævnet. Så selvom vi hellere ville have været på vandet, blev ventetiden noget hyggeligere end normalt.

 

Kl. 15 blev udsættelsen skudt ned og vi tog på vandet til første start kl. 16. Vind var der stadig masser af og vi var ikke engang nået ud af havnen før SWE-45 knækkede forstaget, så masten væltede. Bådene skulle lige finde rytmen og på vej til banen lignede det næsten en krigszone med kæntrede både overalt. Det blæste stadig 10-13 m/s og med 3 meter høje bølger gav naturen os alle kamp til stregen.

 

Vores taktik i første sejlads var at sejle sikkert og undgå problemer og efter en forsigtig start sejlede vi os stille og roligt op. Vi rundede 3 ved topmærket, og efter en god lænser var vi først ved gaten. Desværre ville spileren ikke ned og vi sejlede 30 meter forbi gaten, før vi kunne gå op på kryds, så nu var det DEN-151 og DEN-155 som var i front. Desværre revnede DEN-155 deres spiler, så da vi rundede sidste topmærke var det DEN-151 som var klart i front med os på andenpladsen tæt forfulgt af de nye helte i DEN-152. DEN-151 var sikkert i front, men heldigvis for os, lagde de den sidste bomning for sent og skulle derfor skære kraftigt ind til mållinjen, hvilket er næsten umuligt i de forholdt og det endte også med en lækæntring, så vi kunne sejle forbi og tage 1. pladsen foran DEN-152 og DEN-151.

 

Lørdag aften var der fælles middag med øl, vand og vin alt sammen inkluderet i startgebyret. Super hyggeligt og altid sjovt at få vendt dagens sejladser med de andre sejlere over noget god mad.

 

Søndag fik vi hele 7 sejladser på bare 5 timer i super sejlforhold med vind og kæmpe bølger. Sejladserne blev afviklet i ekstremt hurtigt tempo, ligesom vi gerne vil have det i klassen. Det var meget tætte, korte og intense sejladser med masser af spænding om placeringerne. Vi havde rigeligt at gøre med vores egen sejlads og havde slet ikke noget overblik over hvordan de andre bådes placeringer blev. I alle sejladser var der hård kamp om pladserne, så det var vigtigt at udnytte de små muligheder der opstod undervejs. Selvom jeg ikke havde en af mine bedste dage på vandet og ikke følte, at jeg havde 100 % styr på vinden, så fik vi konstant klemt os foran, så vi fik nogle brugbare placeringer og til slut vandt stævnet med rigtig fornuftig serie.

 

Kampen om 2. pladsen var virkelig tæt med kun 9 point mellem nummer 2 og 6. Igen viste DEN-155 i ”gamle mænd der elsker kvinder” at rutinen var vigtig og tog den samlede 2. plads foran DEN-151 på 3. pladsen.

  1. DEN 165 Anders Nyholm Roskilde Sejlklub 18point
  2. DEN 155 Søren Perhsson Hellerup Sejlklub 30point
  3. DEN 151 Eigil Mølgaard Sundet 34point
  4. DEN 164 Michael Casperij Hellerup Sejlklub 35point
  5. SWE 48 Thomas Skålén SSÅV 37point
  6. DEN 139 Mikkel West-Nørager Hellerup Sejlklub 38point
  7. DEN 59 Christian Toft Sundet 49point 
  8. DEN 152 Jesper Dietz Hellerup Sejlklub 58point
  9. SWE 45 Arne K. Larssen SS Kaparen 72point
  10. DEN 162 Andreas Christensen Hellerup Sejlklub 75point

DEN-165 vandt, men ikke overbevisende

[youtube=RL2QKam372s]

Interview lavet af Arne (SWE-45) fra www.regatta.nu, hvor andre interview også er at se:^)

Specielt andendagen bød på meget luft, 8-11 m/s i middelvind og 13 m/s i pust, så vi fik alle pudset formen samt manøvrerne af. DEN-164 blev nr. 2 men gav Nyholm og drengene kamp til stregen, men grundet en tyvstart fra førstedagen og udgået i sidste sejlads blev det altså kun til ligeved og næsten (og et eller andet med hesten). 

Næste gang er prologen i Gilleleje, 

vi ses Mikkel

Fyn er fin

Inden foråret rigtig bryder frem, er her en video hvor DEN-125 og DEN-134 smiler sig igennem første sejlads i det nye år. I gamle dage var Thurø bund fyldt med mere eller mindre opgivet skibsvrag, hvor en konstant banken af rust kunne høres. Idag banker vi i stedet rust af vores boathandling i alt for fede både.  De søde folk i DEN-125 er lokket til Thurø, hvor godt selvskab, sparring og en god aftale med Thurø Bund Yachtværft er på menuen. Rygtet lyder faktisk at mindst en CB66ér mere er på vej til svendborg. En ny epoke er forhåbentligt startet, så rustne vrag er skiftet ud med mange top sjove, hurtige og moderne både i Thurø bund. 

Sejler hilsner fra 

DEN-134

[youtube=iMreP-MUqN8]

Glædelig Nyhed

CB66-klubben har fået denne besked fra Dansk Sejlunion:

Dansk Sejlunions bestyrelse har på det seneste møde besluttet at CB66 klassen gældende fra i år (2012) har DS DM status.

Bestemmelser vedr. afvikling af DM findes i ”Statutter for Danmarksmesterskaber i sejlsport”, sehttp://www.sejlsport.dk/sw3613.as

Så når vi mødes igen til DM og denne gang i Skagen, så sejles der om rigtigt metal. Men glem ikke at det er samme flotte pokal man stadig kan vinde:-) Husk at forhåndstilmelde jeres team til årets stævner her på siden.

Hilsen Bestyrelsen

CB66 Nordic Sailing League 2012

Så er programmet for 2012 klar. Igen i år vil der være fokus på ligaen, der i år kommer til at gå under navnet CB66 Nordic Sailing League (NSL).

Formatet er ændret en smule i forhold til sidste år. Ligesom i 2011 vil der blive sejlet en række liga stævner hvor der sejles om liga ranking og kvalifikation til det nordiske mesterskab. NM afgøres igen i Stockholm ved et brag af et finale stævne. I 2012 vil ligaen – og dermed kvalifikationen – komme til at bestå af 4 Grade 1 og 4 Grade 2 stævner. Reglerne for NSL 2012 finder I her

Der er  blevet lagt stor vægt på nøje at udvælge de helt rigtige lokationer til vores stævner, og i 2012 vil der blive sejlet Grade 1 stævner i Gillelje, Tanumstrand, Marstrand og Skagen. Grade 2 stævnerne bliver afholdt i Hellerup, Saltsjobaden, Karlstad og Århus.

Dermed tegner 2012 til at blive den hidtil mest aktive sæson for CB66'eren.

Find al information om NSL her, og forhåndsregistrer dit team med det samme!!!

Nordic League finalen og NM set forfra…

I weekenden blev årets finale i Nordic League afholdt i Nacka Strand, Stockholm, hvor 24 af de bedste CB66 besætninger var til start. Inden finalen lå Team Nyholm fra Roskilde med Jonas Borup og Christian Schaffalitzky på en suveræn 1. plads med sejre i 3 af de første 4 afdelinger her i blandt titlerne som Danske og Svenske mestre. På de efterfølgende pladser lå DEN-164 5 point efter og SWE-48 6 point efter, så intet var sikkert, men med en top 5 kunne vi selv afgøre det og vinde den samlede sejr i Nordic League 2011.

 

Vejrguderne bød på noget af de smukkeste efterårsvejr man kan tænke sig med høj sol, varme og de flotteste grønne, gule, røde og orange farve i den lige så smukke svenske skærgård. Stævnet bestod af 1,5 dag med sejladser, hvorefter der ville blive kåret en vinder for stævnet og en samlet vinder for ligaen. Top 6 i ligaen skulle så igen på vandet til 3 ultra korte race og dyste om titlen som Nordiske Mestre 2011.

 

På førstedagen lagde vi hårdt ud med 7 race af 18-30 min. varighed helt inde mellem øerne i bare 2-5 m/s. Det var virkelig spændende og meget udfordrende forhold og lige efter det koncept, som vi gerne vil sejle under i CB66 klassen. Alle var meget tændte og det var meget tæt i stort set alle sejladser, så stabilitet blev den helt afgørende faktor, og netop her viste vi, at vi havde det afgørende overblik (og held…), til at få røven med i top 3 i alle sejladserne. På grund af de meget korte og intense sejladser, havde vi ingen ide om hvordan det var gået for de andre både og vi troede faktisk, at SWE-48 ville føre med og lige efter på en 2. plads. Men SWE-48 havde haft to dårlige sejladser og i stedet var det os der førte med 14 point og han var 6 point efter.

 

På andendagen var der stort set ingen vind, men i tredje forsøg fik vi dog starten en sejlads. SWE-45 tog hurtigt føringen med DEN-151 lige efter. Vi holdt os dog inde i kampen og rundede første mærke som nummer 6 lige efter DEN-164. Vi satte spiler og alle fortsatte mod højre side af banen for at komme fri fra læen af de krydsende felt. SWE-156 bommede først og vi bommede kort efter sammen med DEN-164. Vores bomning var lige lidt bedre end deres, så vi sejlede hen over dem og kort efter fik vi et skift så vi kunne gå direkte mod gaten, mens de førende blev fanget ude på højresiden. Vi rundede gaten 1 og herefter var det let sejlads resten af vejen til mål som vinder af sejladsen, stævnet og den samlede liga.

 

DEN-164 blev nummer 2 og SWE-48 nummer 12 i sejladsen, hvilket betød, at de sammen med SWE 166 alle sluttede med 32 point i stævnet. På grund af reglen om bedste placering blev det SWE-48 som blev 2, SWE-166 nummer 3 og DEN-164 blev desværre kun nummer 4, hvilket også betød, at de mistede deres 2. plads i den samlede stilling til SWE-48.

 

Vinden var nu helt væk og NM for de 6 bedste både blev udsat til dagen efter. Om aftenen blev vi alle hyldet til en stor fest på den meget populære Café Opera i centrum af Stockholm.

Her vil jeg gerne takke alle de andre danske både for at gøre det til en rigtig god aften for os og vores koner. For mig er det meget vigtigt at det er sjovt at være ude til stævner, og det er bare sjovere, når i er med og giver den gas… Og her fik i mig da også ned med nakken, så jeg måtte se mig slået og sendt hjem kl. 0100 og overlade kampen til vores venner i de andre danske både. Jeg tror det blev tæt kamp, hvor specielt Knuden og de gamle mænd i DEN-155 virkelig pressede hinanden til det yderste. Rygterne siger at DEN-164 med Simon i spidsen halede lidt ind senere på natten, men det må være op til dem selv at berette om det endelige udfald.

 

Søndag kl. 0930 var det tid til de 3 afgørende sejladser om NM. Da der kun var 6 både på banen blev sejladserne endnu tættere end dagen inden og intet var afgjort inden sidste sejlads. Her var stillingen således at vi lå på en delt 1. plads sammen med SWE-48 og DEN-164 var bare to point efter og med 40 graders vindskift og 1-4 m/s var det umuligt at sejle sikkert.

 

Vi kom dårligt fra start, men fik lukket hullet på den sidste del af krydset. 2/3 nede ad lænseren lå alle både helt lige på en lang linje på tværs af banen med SWE-48 helt til højre og DEN-164 helt venstre og dermed bedst i forhold til at skulle runde bagbord rundt ved bundmærket. Vi bommede over og gik ud til DEN-164, men missede vores bomning, så de holdt deres overlap, men vi skulle have plads af alle de andre og bedst af alt, SWE 48 lå alle yderst. Desværre Kunne Eigil ikke se os, og gav derfor ikke nok plads til SWE 156 som ramte os, så vi begge stod helt parkeret ved mærket mens SWE-48 kunne sejle inden om og direkte fra en sidste plads op til en 2. plads lige efter DEN-164. Men vi fik igen lukket hullet op til de forreste, så vi var klar til at angribe på sidste læns ned til målstregen. Her gik de 4 forreste både i nærkamp, mens vi bommede lidt ind i banen, hvor vi kunne sejle vores eget race. Da de bommede på layline var DEN-164 klart i front og SWE-48 var længst ude og tæt på at blive rullet. Vi skulle altså slutte mindst nummer 2 for at blive mestre…

 

Intet var afgjort og først med 150 meter til linjen mødte vi de andre både. Her kunne vi netop gå foran DEN-151 og lave en bomning til læ for dem og definitivt dræbe SWE-48 nede i vores læ. Bomningen sad lige i skabet og vi kunne herfra sejle sikkert over linjen på en 2. plads og dermed Nordiske Mestre 2011, mens DEN-164 vandt sølv og SWE-48 bronze.

Nyholm og Team Rydder Bordet ved Café Opera Cup

Anders Nyholm, Jonas Borup og Christian Schaffilitzky de Muckadell afsluttede en fænomenal sæson ved at tage den samlede sejr i den ligaen og det Nordiske Mesterskab ved weekendens store finalestævne i Stockholm.

Nacka Strands Yacht Club i det centrale Stockholm dannede i weekenden rammerne om det stort anlagte finale stævne, hvor både vinderen af ligaen og de nordiske mestre skulle kåres.

Alle sejlere blev indlogeret på det trendy Hotel J og sejladserne blev afviklet lige udenfor havnen og hotellet. Det afgørende stævne i ligaen blev afviklet fredag og lørdag formiddag – fredag i noget nær perfekte forhold, mens lørdag bød på meget svag vind. Alt i alt lykkedes det fredag og lørdag at gennemføre 8 sejladser, hvilket betød at vinderen af ligaen kunne kåres. Ikke helt overraskende kunne Anders Nyholm og team kåres til vindere af ligaen, og samtidig stod det klart hvilke 6 teams der var kvalificeret til at sejle om det nordiske mesterskab. De kvalificerede teams var:

  1. DEN-165 Anders Nyholm
  2. SWE-48  Tomas Skålen
  3. DEN-164 Michael Casparij
  4. DEN-155 Søren Pehrsson
  5. DEN-151 Eigil Møllgard
  6. SWE-156 Jonas Kjellberg

Se den endelige stilling i ligaen her

Efter planen skulle det Nordiske Mesterskab afgøres lørdag eftermiddag over 3 korte sejladser – winner takes it all – men på grund af manglende måtte afgørelsen udskydes til søndag.

Her var der så til gengæld lagt op til et brag af en dyst, og afgørelsen blev præcis så spændende som man kunne have håbet på. Alle sejladserne var utroligt spændende og placeringerne blev byttet rundt konstant. Efter de to første sejladser var der stadig 4 hold med chance for at løbe med mesterskabet – DEN-165, DEN-164, SWE-48 og DEN-155. Spændingen trak ud til det og afgørelsen var ikke fundet før sidste båd havde krydset linien.

Ved sidste topmærke runder DEN-155 først med de resterende placeringer fordelt således at de ville løbe med sejren. Halvvejs nede af sidste løber må DEN-155 overgive føringen til DEN-164 og med DEN-165 lidt tilbage i feltet lå sejren pludselig i Michael Casparij hænder. DEN-164 holdt føringen til mål, hvilket betød at Anders Nyholm i DEN-165 skulle sejle sig op på en 2. plads i sidste sejlads for at hive mesterskabet hjem. 100 meter inden mål ser det ud til at DEN-151 skal tage 2. pladsen, men endnu en flot indsats fra Nyholm og Co. fører dem forbi konkurrenterne og sikrer dem den vitale 2. plads i sejladsen der betyder at de kan fuldende sæsonen med at blive kåret som Nordiske Mestre 2011!

Fantastisk flot og fuldt fortjent! Det var første gang at CB66 klassen afgjorde det Nordiske Mesterskab ved hjælp af finalesejladser, og alle sejlere var enige om at det nye koncept er både spændende og sjovt.

Slutstillingen for Nordisk Mesterskab:

Plac. Sail No Skipper Race 1 Race 2 Race 3 Total
GULD DEN-165 Anders Nyholm 3 1 2 6
SØLV DEN-164 Michael Casparij 4 2 1 7
BRONZE SWE-48 Tomas Skålen 1 3 5 9
4 DEN-155 Søren Pehrsson 2 5 3 10
5 DEN-151 Eigil Mølgaard 5 6 4 15
6 SWE-156 Jonas Kjellberg 6 4 6 16

Middag og fest på Café Opera

 

Udover det flotte arrangement på og omkring havnen, havde de svenske arrangører også sørget for en fantastisk festlig afslutning på stævnet. Lørdag aften blev alle sejlerne hentet i en stor turbåd, og blev sejlet en guided tour rundt mellem øerne i og omkring Stockholm. Turen endte med at vi alle blev sat af ved Café Opera, hvor aftenen fortsatte med galla middag og fest for alle deltagerne.

Land Rover havde sørget for limousine service hele natten og selv de sejlere der holdt ud til det sidste blev transporteret hjem til hotellet med manér.

Det var flot at se 4 danske både kvalificeret til NM, men også ærgeligt at ikke flere danske både havde fundet vej til Stockholm. Der er meget der tyder på at finalen i næste års liga igen kommer til at løbe af stablen i Stockholm, og der skal vi bare have mange flere danske både med!

Se billeder fra sejladserne of festen her

Tilmelding til finalen i Stockholm


Der er nu mindre end tre uger til den store finale i Stockholm. Den svenske klasse har skruet et ekstraordinert program sammen hvor der er fokus på såvel det sportslige som det sociale.

Festen starter fredag, hvor sejladserne om de endelige placeringer i ligaen starter. Kampen fortsætter lørdag frem til kl. 15, hvor de 6 bedste teams dyster om det nordiske mesterskab i tre korte sejladser.

Stævnet afsluttes med en kæmpe fest på Café Opera i det centrale Stockholm.

Lad os fastholde momentum fra DM og få rigtigt mange danske både til Stockholm.

Læs at om stævnet og tilmeld jer på www.nesl.se