CB66 DS DM Skagen, 17. – 19. August 2012

I dagene 17. – 19. august danner Skagen rammerne om det første officielle DS-DM for CB66 klassen. Stævnet arrangeres af Ålbæk Juniorsejlklub i tæt samarbejde med Dansk Sejlunion og CB66 Class Denmark.

Skagen behøver ikke nærmere introduktion, men bedre rammer for klassens første DS-DM kan nok ikke tænkes. Kombinationen af den smukke natur i området med de lange hvide strande og det legendariske liv i den fantastiske gamle by er med til at gøre dette stævne til et af de absolut mest attraktive stævner i 2012. Sejladserne kommer til at foregå lige uden for havnen i Skagen, så der skulle være masser af mulighed for familien kan følge med i sejladserne fra havnens ydermole.

De lokale kræfter i Skagen og omegn har i samarbejde med vores sponsorer, Hannes-Snellman og ABAX, lagt et kæmpe stykke arbejde i at sikre optimale betingelser såvel på vandet som på land. Sidste år samlede klassen 23 både til klassemesterskabet i Århus – det antal skal vi slå i år!

Program
Torsdag d. 16. August
18.00 – 21.00 Registrering og Indvejning

Fredag d. 17. August
10.00 – 12.00 Registrering og Indvejning
12.55 Varselssignal for dagens første start

Lørdag d. 18. August
09.55 Varselssignal for dagens første start

Søndag d. 19. August
09.55 Varselssignal for dagens første start
14.00 Seneste mulige varselssignal

Tilmelding
Besøg vores DM Micro Site hvor du, udover generel information om stævnet, finder tilmeldingsformularen, Indbydelse samt Dansk Sejlunions DM Statutter. Ligeledes kan du også her se hvilke teams der har tilmeldt sig.
Startgebyret er DKK 1.200 og indeholder alt det sjove på vandet, morgenmad for besætningen fredag – søndag samt festmiddag lørdag aften. Tilmelding skal ske senest 31/7-2012. Senere tilmelding accepteres frem til 15/8-2012 mod et ekstragebyr på DKK 600. Tilmeldingsgebyret skal være betalt før tilmeldingen er gældende og fortages til Spar Nord Iban DK4890084578091055, Reg. 9008 konto. 9008 457 80 91055.

Overnatning i Skagen
Skagen tilbyder rigtigt mange forskellige muligheder for overnatning. Det er desværre IKKE tilladt at campere på havnens område.
Ovenatnings muligheder kan findes på Skagen turist forening: http://www.skagen-tourist.dk/danmark/da-dk/menu/turist/omraade/skagen-aalbaek/skagen.htm
Skagen hallen http://www.skfc.dk/overnatning.aspx (tilbyder overnatning i gå afstand fra havnen)

Klassebeviser
VIGTIGT!!! Da dette er et officielt DM under Dansk Sejlunion, er det meget vigtigt at alle både har gyldigt klassebevis for 2012. Vi vil derfor opfordre jer alle til at tjekke websejler.dk for om der er orden i papirene. Hvis ikke, så skynd Jer at få det bragt i orden.

Følg CB66 Klassen på Facebook
Til dem der ikke måtte være klar over det, så har klassen en ganske aktiv side på facebook. Vi vil opfordre alle til at join'e gruppen og anvende dette forum til uformel kommunikation mellem sejlerne i klassen samt til de sejlere, der overvejer at være med i legen. For at fremme kommunikationen og debatten på facebook, har vi valgt at lukke vores Forum på www.cb66.dk

Vi går en rigtig spændende sommer i møde med SM i Marstrand og DM i Skagen. Vi håber fra klassens side at se rigtigt mange danske og svenske både til disse stævner!

Hvis I kender nogle der kunne tænke sig at deltage i DM, men ikke selv har nogen båd, kontakt da undertegnede – vi vil fra klassens side være behjælpelig med at etablere kontakt til ejere, der kunne være interesseret i at udleje båd.

Sejlerhilsner
CB66 Class Denmark

One thought on “CB66 DS DM Skagen, 17. – 19. August 2012

  1. Dette bliver for alle et super fedt arrangement. Jeg vil gerne opfordre alle til at møde frem og tag endelig familien med. Hvis der skulle være nogen som ikke kan eller mangler mandskab så skriv til Simon eller mig og vi formidler gerne kontakter mm. Sagt på en anden måde, der er ikke undskyldninger der er gode nok for ikke at opleve vores første DS DM.

Leave a Reply