Svensk Mesterskab

Husk tilmelding til årets svenske mesterskab, der samtidig er tredie etape i årets nordiske liga.

Tilmelding på GKSS hjemmeside

Med placeringen på den berømte ø, Marstrand, bliver dette stævne garanteret en stor fest både på vandet og på land. Et absolut must for alle CB66 sejlere.

7 af de 10 højst rangerede hold i 2011 CB66 Nordic League er allerede tilmeldt stævnet, så der er lagt op til en benhård fight om såvel det svenske mesterskab som den samlede stilling i ligaen. Der er mange hold der kæmper om at sikre sig en af de 6 eftertragtede billetter til det nordiske mesterskab i Stockholm til efteråret, og sejladserne ud for Marstrand vil få afgørende betydning for hvordan pladserne fordeles.

Som bekendt er det de 6 højst rangerende hold i ligaen efter alle fem stævner er afviklet, der kan indløse billet til at sejle om at blive nordisk mester 2011.

Nyholm, Borup og Schaffalitzky vinder Kieler Woche

Endelig lykkedet det os at komme øverst på podiet, efter at have med helt fremme i årets første stævner. Men det holdt hårdt…

Stævnet blev sejlet over 5 dage og i alt 15 sejladser. Det nordeuropæiske vejr med frisk vind og masser af byger gjorde det til et hårdt stævne både fysisk, teknisk og ikke mindst taktisk. Vi var med fremme fra start og lå i top 3 gennem hele stævnet. Inden sidste dagens 2 sejladser lå vi til sølv med 4 point op til den førende båd fra Sverige. I starten var svenskerne meget aggressive og sejlede nærmest match race på os, for at holde os nede i feltet, men det lykkedes os med nød og næppe at slippe fri af deres greb og med super fart på læns strøg vi op gennem feltet og vandt sejladsen med svenskerne lige efter på andenpladsen.

Nu var der kun 3 point op til guldet inden sidste sejlads. Denne gang var det vores tur til at vinde starten og vi fik presset svenskerne ud på højre side af banen hvor der ikke var lige så god vind. Ved første mærke lå vi nummer 3 og svenskerne lidt efter på en 5. plads. Igen sejlede vi en super lænser og vi lukkede hullet op til de to forreste både, mens svenskeren kom op på 4. pladsen. Nu skulle det hele afgøres på sidste kryds op til målstregen. Vi udnyttede hvert et vindpust og på de sidste 100 meter fik vi lige klemt os foran den sidste båd og vi vandt sejladsen. Vi havde gjort hvad vi kunne, og spændte ventede vi på svenskeres resultat. Han blev nummer 4 og dermed stod vi helt lige i den samlede stilling.

Resultatet skulle nu afgøres af hvem af os der har de bedste placeringer. Vi havde begge fire 1. pladser. Vi havde begge tre 2. pladser, men heldigvis havde vi flere 3. pladser end ham og vandt dermed vores første sejr i klassen.

Nummer 2 blev således Niklas Stenum i SWE-55, mens Michael Casparij i DEN-164 sikrede sig den sidste plads på podiet i hård kamp med Eigil Mølgaard.

Resultater fra Kiel

Samlet stilling i 2011 CB66 Nordic League efter 2 af 5 etaper:

1. DEN-165 Anders Nyholm

2. DEN-164 Michael Casparij

3. DEN-155 Søren Pehrsson

4. DEN-151 Eigil Møllgard

5. SWE-31 Frederik Åstrand

Se den samlede stilling i 2011 CB66 Nordic League her

Skudstart for 2011 CB66 Nordic League

2 dage, 19 både på startlinien, masser af sol, 9 sejladser og et stævne der ikke var afgjort før sidste båd havde krydset linien i sidste sejlads. Bedre start på 2011 CB66 Nordic League kan man næppe ønske sig.

KDY i Rungsted var i weekenden vært for prologen i den nye nordiske liga for CB66 klassen. Stævnet blev sejlet i lette vindforhold, men det til trods lykkedes det for arrangørerne at få gennemført 9 fair og meget spændende sejladser.

Den springende vind betød at mange forskellige besætninger var fremme og vise flaget, og selv klassens top teams måtte indkassere placeringer langt nede i feltet. Da de enkelte delstævner i ligaen sejles uden fratrækker, var intet afgjort før sidste sejlads, men det blev dog Tomas Skålen i SWE-48 der løb med den samlede etapesejr foran Søren Pehrsson og klassemestren Michael Casparij. Blot 5 point adskilte nr. 1 fra nr. 5!!!

Stævnet bød på flere overraskelser, bl.a. blev CB66-nybegynderen Anders Friis, i DEN-162 flot placeret som nr. 6

Top 5 for prologen:

1. SWE-48  Tomas Skålen  –  39 pts
2. DEN-155  Søren Pehrsson  –  40 pts
3. DEN-164  Michael Casparij  –  42 pts
4. DEN-165  Anders Nyholm  –  43 pts 
5. DEN-151  Eigil Mølgaard  –  44 pts
 

Se de samlede resultat for prologen her og følg med i ranking for 2011 CB66 Nordic League

Se den flotte omtale af stævnet på minbaad.dk og baadmagasinet.dk

Søren Svarre fra sejlfoto.dk var på pletten i en af KDY's RIB, og de fine billeder er lagt i galleriet under 2011, her

[youtube=3N1RO9Lo2hs]

Video fra træningsweekend i Karlstad, Del II

Her er del II med lidt tips og tricks. Bl.a. lidt om storsejlstrim og placering af besætning omborg på båden i den lette luft.

[youtube=qkx8wtrauzI]

Tjek videoen fra den netop afholdte træningssamling i Karlstad, hvor der bliver øvet boat handling i den lette luft.

[youtube=B11aDbtyMI4]

Der ligger også lidt billeder fra weekenden på flickr

Det ser ud til at alle teams er varmet godt op inden sæsonen åbner med påskestævnet om få dage. Hvis ikke I allerede er tilmeldt, så skynd Jer ind på Hellerup Sejlklubs hjemmeside og tilmeld dit team – det kan nåes endnu, og med den vejrudsigt er der vist ingen undskyldninger ;o)

Solen skinner på de aktive….

DEN-155, DEN-151 og DEN-164 havde søndag en helt suveræn træningsdag på vandet ud for Hellerup.

I anledning af selve formandens fødselsdag viste vejret sig fra sin aller bedste side…..

[youtube=sm4mVfKAyeQ]

Ses snart til påskestævnet!!

Foråret nærmer sig og en fantastisk spændende kapsejladssæson står for døren!

Kære CB66 Sejlere

Den absolut vigtigste aktivitet for 2011 bliver lanceringen af en ny Nordisk Liga, som vil blive sejlet over 5 stævner i Sverige, Danmark og Tyskland. Der vil blive sejlet på de bedste lokationer vi kan finde, og der vil være lige vægt på det sportslige og på det sociale. Vinderen af ligaen vil blive kåret som Nordisk Mester ved afslutningsstævnet i Stockholm i September.

Vi vil fra klassens side opfordre Jer alle til hurtigst muligt at registrere Jeres forhåndstilmelding, hvis I senere ønsker at rette jeres tilmelding kan I blot sende en mail til regatta@cb66.dk.

[singlepic id=307 w=320 h=240 float=none]

Påskestævne 2010 i Hellerup